Samtykke til brug af billeder

Sådan bruger foreningen billeder af medlemmer – og hvad du gør, hvis du ikke ønsker, at der deles billeder af dig eller dit barn.

Hvad gælder?

Som medlem af NRT Esport har du som udgangspunkt givet samtykke til, at foreningen må tage situationsbilleder fra træninger, events og LAN – og at billederne må anvendes på foreningens hjemmeside, facebook-side, youtube-kanal og lignende.

Med situationsbilleder menes billeder fra aktiviteterne, hvor ikke enkelte personer er i fokus. Vi offentliggør ikke nærbilleder af enkeltpersoner uden særskilt aftale.

Hvis du ikke ønsker, at der deles billeder

Hvis der ikke ønskes, at der deles billeder af bestemte medlemmer, skal foreningens formand orienteres skriftligt på info@nrtesport.dk. Meddelelsen kan til enhver tid gives og trækkes tilbage.

For børn og unge under 18 år er det en forælder eller værge, der giver samtykke på vegne af barnet. Har vi brug for at bruge et billede, der adskiller sig væsentligt fra situationsbilleder indhenter vi et særskilt samtykke.

Sletning og rettigheder

Trækker du dit samtykke tilbage, fjerner vi de billeder af vedkommende, som vi aktivt bruger på vores kanaler, så vidt det er teknisk muligt. Læs mere i vores privatlivspolitik.